4 personer
secondi

Bøf tatar med ricottacreme

Tartara su blocco di ricotta

02.Ingredienser

Bøf tartar:
4 hakkede ansjoser
2 hakkede fed hvidløg
2 små hakkede skalotteløg
1 tsk. hakkede kapers
2 pasteuriserede æggeblommer
1 spsk. Dijon sennep
3 spsk. olivenolie
1 tsk. Worchestershire sauce (eller engelsk sauce)
400 g friskhakket oksekød fra slagteren
1 håndfuld hakket bredbladet persille + 4 kviste til pynt
1 spsk. trøffelolie
1 knivspids chilipulver
2 tsk. citronsaft
Salt og peber

 

Ricottacreme:
250 g Galbani Ricotta
1 knivspids chilipulver
1 tsk. trøffelolie
Salt og peber

 

Brød:
4 skiver italiensk brød
1 spsk. olivenolie

03.Tilberedning

Hak ansjoser og hvidløg helt fint og bland det sammen i en skål. Tilføj de finthakkede skalotteløg og kapers. Bland æggeblommer og sennep i skålen, og bland det godt sammen. Tilsæt dernæst olivenolien og trøffelolien, mens du rører i skålen. Worchestershire saucen hældes i skålen, og vendes i sammen med den hakkede bredbladede persille. Til sidst smages kødet til med friskkværnet salt og peber.

Tag ricotta-osten ud af køleskabet, og bland den med chilipulver og trøffelolie i en anden skål. Smag til med friskkværnet salt og peber. Sæt skålene med kød og ricottacreme på køl, indtil du skal anrette retten.

Rist brødet i olivenolie på panden, til det bliver sprødt og lækkert. Anret en kugle tartar på hvert brød med ricottacremen på toppen. Krydr med salt og peber, og pynt eventuelt med en kvist bredbladet persille.

Tartar er lækrest, hvis du hakker den meget fint, eller beder din slagter om at hakke den fint for dig.

Retten kan serveres sammen med en lille salat af fennikel i tynde skiver blandet med bredbladet persille dryppet med olivenolie.


© 2017 Galbani - All rights reserved