4 personer
antipasti

Fettuccine med rejer og muslinger

Fettuccine al mascarpone, gamberi e cozze

02.Ingredienser

300 g fettuccine (eller anden lang pasta)
200 g rejer
500 g rensede muslinger i skal
250 g Galbani Mascarpone
1 dl hvidvin
2 spsk. olivenolie
½ bundt bredbladet persille
1 kvist timian
2 blade salvie
1 løg
Saften fra 1 citron
1 fed hvidløg
Salt og friskkværnet peber

03.Tilberedning

Kog fettuccinen, til den er al dente. Hak løget imens, og steg det gyldent i olivenolie sammen med et helt fed hvidløg i en dyb pande. Tilsæt hvidvin og citronsaft. Lad det fordampe sammen med timian og salvie. Fjern hvidløget. Kom de rensede muslinger op i saucen. Kom låg på, og lad muslingerne dampe i 1-2 minutter, indtil de har åbnet sig – husk, at muslinger, der ikke åbner sig under dampningen, skal kasseres. Tag låget af panden, og tilsæt rejer og mascarpone. Lad osten smelte stille og roligt i væden fra muslingerne.

Si vandet fra pastaen og kom den på panden med saucen. Bland det sammen, og lad det stå et par minutter med låg på. Kom hakket bredbladet persille og sort peber på toppen, og servér mens pastaen er varm og cremet.

Tip: Erstat muslingerne med 250 g laks, som skæres i tern på ca. 1×1 cm. Følg samme fremgangsmåde.


© 2017 Galbani - All rights reserved