8 personer
antipasti

Fyldt roastbeef med hvidvinssauce

La Genovese di zia Pina

02.Ingredienser

2-3 fed hvidløg
1 bundt persille
100 g revet Galbani Parmesan
Salt og peber
Roastbeef (1 kg)
Olivenolie
3-4 gulerødder
3 løg
2 stilke bladselleri
2 dl hvidvin
2-3 glas klar grønsagsbouillon
Salat som tilbehør

03.Tilberedning

Hak hvidløg og persille, og bland det med revet parmesan og salt. Skær et hul fra begge ender af roastbeefen med en tynd, lang kniv. Stop blandingen ind i kødet med fingrene og steg det i ca. 10 min. på hver side i olivenolie. Kødet skal have farve hele vejen rundt. Det tager 30-40 min. i alt.

Hak gulerødder, løg, og bladselleri imens, og kom det i gryden, når kødet har fået farve. Krydr med salt og peber, og lad det simre i 10-15 min. Kom herefter hvidvin i, og skru helt op for varmen i 5 min. Kom grønsagsbouillon i gryden, når vinen er fordampet. Skru derefter ned for varmen, og læg låg på med en lille åbning, så dampen kan slippe ud. Kødet skal have en kernetemperatur på 58 grader, så roastbeefen er rosa indvendig. Når kødet er færdigstegt, skal det hvile i 20 min.

Hvis saucen er for tynd, når kødet tages op af gryden, så reducér den yderligere ved at lade den stå på lav varme i længere tid. Servér kødet med en smule sauce over, og med en salat til.


© 2017 Galbani - All rights reserved