Gnocchi med mozzarella

Gnocchi alla sorrentina


01.Info

Disse gratinerede gnocchi (udtales njå-ki) er en variation over den klassiske opskrift, der er lidt nemmere at håndtere, hvis du har gæster, fordi du kan gøre alle ingredienser klar på forhånd.

   

4 personer
primi

02.Ingredienser

1 rødløg
Olivenolie
7 dl tomatsauce
Salt
¼ frisk rød chili
Ca. 15 blade frisk basilikum (gem lidt til pynt)
1 kg gnocchi
250 g Galbani Mozzarella
100 g Galbani Parmesan

03.Tilberedning

Hak rødløget fint, og svits det i olivenolie. Tilsæt tomatsaucen, når løget er blevet gyldent, og krydr med salt og finthakket chili. Lad saucen simre i ca. 20 min., indtil den bliver lidt tyk. Tilsæt de friske basilikumblade, og lad saucen simre i 5 min. mere. Tag den herefter af varmen. Kog gnocchien ved at følge anvisningen på pakken. Husk salt i vandet. Gnocchierne er klar, når de flyder op til overfladen, hvorefter de tages op med en hulske. Kom tomatsaucen i et ildfast fad, og bland gnocchien heri. Skær mozzarellaen i store tern, og kom dem over gnocchien. Drys derefter den revne parmesan henover, og gratinér dem i ovnen i 5 min. ved grillfunktion. Gnocchien er færdig, når parmesanosten er blevet gylden. Servér med friske basilikumblade ovenpå.

Tip:
Retten er også lækker i en spicy udgave, hvor du bruger 3 gange så meget chili som skrevet i opskriften. Men så skal du også være glad for stærk mad.