4 personer
secondi

Kartoffeltærte med mortadella og mozzarella

Gattó di patate e mortadella

02.Ingredienser

1 kg kartofler, melede

Salt

100 g + 30 g Galbani parmesan

2 æg

Peber

1 knivspids muskatnød  

150 g mortadella (kogt skinke kan også bruges, hvis det ikke er til at få rigtig mortadella)

150 g Galbani mozzarella

3 spsk. smør + 1 spsk. til at smøre et fad

Rasp til fad

03.Tilberedning

Skræl, og kog kartoflerne i letsaltet vand. Hæld vandet fra, når kartoflerne er færdige, og mos dem derefter med en kartoffelmoser.

Tænd ovnen på 180°.

Kom kartoflerne i en stor skål sammen med parmesanost (100 g), æg, salt, peber og muskatnød. Bland godt med en træske.

Skær mortadellaen i tynde strimler, og skær mozzarellaen i mindre tern. Vend mortadellaen og mozzarellaen i kartoffelblandingen, og bland det hele godt.

Smør et tærtefad, og strø rasp hen over.

Hæld blandingen i formen, og tryk med træskeen, så overfladen bliver jævn.

Strø parmesanost (30 g) ovenpå, og læg små klatter smør ovenpå, jævnt fordelt.

Bages først i ovnen i 15 min. ved 180°, og derefter i ca. 15 min. ved 200°.

Tag tærten ud af ovnen, og lad den afkøle i 10-15 min. til mozzarellaen har sat sig lidt.

Servér tærten lun.

Tip:

Pas på, at overfladen ikke bliver for gylden. Læg eventuelt et stykke stanniol hen over toppen.


© 2017 Galbani - All rights reserved