Minipizzaer

Pizette assortite


01.Info

Børnenes favorit! Lette at lave, og børnene må gerne hjælpe til. Brug fantasien til at lave dit eget fyld! Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad du kan bruge til dine minipizzaer.

   

20 stk.
antipasti

02.Ingredienser

4-5 oliven uden sten (skåret i stykker)

125 g Galbani mozzarella

5 ansjosfiletter

1 æg

250 g butterdej

50 g tomatsauce med basilikum

3 spsk. pesto alla genovese

12 kapers (3-4 på hver pizza)

2 kviste frisk oregano

2 spsk. olivenolie

03.Tilberedning

Start med at tilberede ingredienserne til det forskellige fyld.

Skær oliven i tynde, runde skiver, skær mozzarellaen i tern, del ansjosfiletterne i små stykker. Pisk ægget med en gaffel i en lille skål.

Tænd ovnen på 200°.

Rul butterdejen ud, og udstik ca. 20 runde stykker dej på ca. 6 cm i diameter. Læg bagepapiret med dejen på en bageplade. Pensl dejstykkerne med pisket æg.

Læg ½ tsk. tomatsauce og et stykke mozzarella på hver minipizza. Variér fyldet: nogle skiver oliven og 1 tsk. pesto på nogle minipizzaer, kapers eller ansjos på andre.

Hæld nogle dråber olivenolie på hver pizza, og drys lidt oregano på, hvis du synes.

Sæt minipizzaerne i ovnen i 12-15 min. til dejen får en gylden farve.

Servér minipizzaerne lune.

Tip:

Sørg for, at fyldet ikke når helt ud til kanten på minipizzaerne.

Minipizzaerne smager også godt kun med tomatsauce og mozzarella på.