Montanare-pizza

Pizzette montanare


01.Info

Dette er en lidt anden variant af en klassisk pizza, som de færreste kender herhjemme. De små pizzaer er perfekte til både børnefødselsdage og som en antipasti, når du har gæster. Eller til at tage med i madpakken eller nyde som eftermiddagssnack. De smager himmelsk til det hele.

   

4 personer
secondi

02.Ingredienser

Pizzadej:
2½ dl vand
20 g gær
½ tsk. sukker
500 g italiensk hvedemel
2 spsk. olivenolie
2 tsk. fint salt

Tomatsauce:
3 spsk. olivenolie
500 ml passata-tomatpuré
Salt
3 dl solsikkeolie til stegning
125 g Galbani Mozzarella
50 g Galbani Parmesan
Frisk basilikum

03.Tilberedning

Lun vandet, kom gær og sukker i under omrøring, indtil det er opløst. Kom melet i en stor skål, og lav et hul i midten. Hæld det opløste gær og sukker ned i hullet, og bland forsigtigt melet sammen med opløsningen. Når det begynder at samle sig, tilsæt olivenolie og salt. Ælt nu dejen i 10-15 min., indtil den er elastisk og glat uden at klistre for meget. Del dejen op i 12 lige store kugler, og læg dem på en bageplade med et rent viskestykke henover. Lad dem hæve i 2-3 timer.

I mellemtiden forberedes saucen. Varm olivenolie i en gryde. Kom passataen i, og lad det simre i 15-20 min. Smag til med salt undervejs. Når dejen har hævet færdig, kommes solsikkeolien på en pande ved middelhøj varme. Rul de små kugler ud til runde pizzaer, og steg dem i 1-2 min., til de er gyldne. Læg pizzaerne til afdrypning på et stykke køkkenrulle. Kom tomat sauce på, og drys derefter med parmesan og mozzarella, som vil smelte lidt på grund af varmen fra pizzaerne. Pynt til sidst med frisk basilikum.