4 personer
antipasti

Stegte tortellini på spyd

Spiedini di tortellini soffritti

02.Ingredienser

3 bouillonterninger til 1½ l vand
36 store tortellinier med skinkefyld

Sauce:
2½ dl piskefløde
1 dl mælk
100 g Galbani Parmesan
Revet muskatnød efter smag
Salt og peber

1 æg
100 g rasp
12 træspyd
Olivenolie

Salat efter eget valg som tilbehør

03.Tilberedning

Bring 1½ l vand i kog med bouillonterninger, og læg tortellini deri. Kog dem i 2 min., da de skal være ”al dente”. Hæld derefter vandet fra, og læg tortellinierne på en tallerken. De må ikke klistre til hinanden. Forbered saucen mens tortellinierne køler af. Bland piskefløden og mælken i en gryde, og rør, indtil saucen tykner lidt. Kom revet parmesan i gryden under omrøring, og smag til med revet muskatnød, salt og peber.

Pisk æg, tilsæt lidt salt, og vend tortellinien i æggemassen. Panér derefter tortellinien i rasp på alle sider, og sæt tre tortellinier på hvert træspyd – der skal være lidt plads imellem dem. Steg dem på begge sider i 1 min. med lidt olivenolie. Når de er sprøde på begge sider, tages de af varmen og drypper af et kort øjeblik på en tallerken med et stykke køkkenrulle på. Hæld saucen i en lille kande, og servér spyddene varme på et fad. Gæsterne hælder selv saucen over spyddene, når de er serveret. Servér en lille salat til.


© 2017 Galbani - All rights reserved