Ekstra jomfruolivenolie

Over det meste af Italien vokser oliventræer. Der er rigtig mange forskellige slags oliven, som naturligvis giver forskellige olivenolier i den sidste ende.  For eksempel er olier fra Norditalien oftest lette og lyse, mens olier fra det centrale Italien ofte er mere krydrede og blomsteragtige. Den største andel af oliventræerne vokser i det sydlige Italien, og her er olien mere gylden og har en aromatisk nøddeagtig eftersmag. Nogle af de bedste olier bærer EUs mærke DOP, der sikrer autenticitet og kvalitet.

Der findes forskellige kvaliteter af olivenolie:

  • Olio d’oliva extra vergine (ekstra jomfruolivenolie, den bedste kvalitet, som er olie fra den første presning)
  • Olio d’oliva vergine (jomfruolivenolie fra anden eller tredje presning, stadig en rigtig god kvalitet)
  • Olio d’oliva (olivenolie, blanding af jomfruolivenolie og raffineret olie)
  • Olio di sansa d’oliva (olivenkvasolie, som oftest er udvundet af olivenkvas og ved hjælp af opløsningsmidler).

Man kan anskue olivenolie som et krydderi, og man kan sjældent klare sig med kun én. Der er fx stor forskel på, om olien skal dryppes over en salat eller bruges til stegning. Eller er til at dyppe brødet i.

Vidste du i øvrigt, at oliventræet kan blive flere tusinde år gammelt?

Se opskrifter med denne råvare

© 2017 Galbani - All rights reserved